VEU godtgørelse

VEU-godtgørelse skal være med til at sikre, at det ikke er økonomien, der afholder kortuddannede fra at efter- og videreuddanne sig.

Ønsker du at tage en erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan du søge om VEU-godtgørelse. VEU-godtgørelse gives til erhvervsrettet voksenuddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

VEU-godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats og udgør pr. 5. januar 2009 kr. 3.625,- pr. uge (kr. 725,- pr. dag).

Betingelserne for at få VEU-godtgørelse er forskellige, alt efter om du er ledig, i beskæftigelse, eller om du er selvstændig erhvervsdrivende. Det er din status på ansøgningstidspunktet, der afgør, om du skal søge støtte som ledig, beskæftiget eller selvstændig erhvervsdrivende.

Ud over VEU-godtgørelse findes der også en anden støtteordning til voksenuddannelse – statens voksenuddannelsesstøtte - SVU. Om du skal have VEU-godtgørelse eller SVU afhænger af niveauet på den uddannelse, du vil tage.

Vejledning om VEU-godtgørelse

Du kan få hjælp og vejledning om VEU-godtgørelse hos vore kursussekretærer eller i din a-kasse.

Alle oplysninger om VEU godtgørelse er samlet på hjemmesiden www.veug.dk

Artikler